Måske har du i længere tid taget tilløb til at invitere dine respondenter og mangler at konkretisere din undersøgelse?

Har du lavet en afgrænsning af dit emne, og er du sikker på at dine spørgsmål kan hjælpe dig på vej?

For hvad er de gode spørgsmål der giver dig de svar som besvarer din problemstilling bedst muligt.

Hvad enten du skriver opgave på Gymnasiet, Universitetet eller undersøger trivselsforhold på arbejdspladsen gælder de samme huskeregler. De vigtigste ting at huske på, når du formulerer dine spørgsmål er:

1. Spørgsmålene skal afdække det, man ønsker at undersøge
2. Spørgsmålene skal være tilpasset målgruppen
3. Kun ét spørgsmål ad gangen
4. Ingen ledende spørgsmål
5. Ingen svære/uforståelige ord (fagudtryk, slang, tekniske betegnelser)
6. Ingen dobbelt-negationer
7. Ikke alt for lange spørgsmål

Det er værd at bemærke, at disse huskeregler er gældende for kvantitative interviews, og ikke stemmer overens med kvalitative interviewteknikker. En kvalitativ undersøgelse kan måle eller veje noget, som er svært at tælle, f.eks. følelser, og kræver en kvalitativ metode.

Derimod vil en kvantitativ undersøgelse analysere data fra et større antal respondenter og fremvise resultater i statistik. Dermed bekræfter eller afkræfter du en teori eller problemformulering, hvor alle respondenter får mulighed for at svare på de samme spørgsmål under samme vilkår.

Lad os gå i gang med afgrænsning af spørgsmålene.

Inden man går i gang med at lave sine spørgsmål, er det vigtigt at være helt skarp på, hvad man ønsker at undersøge.

Hvis man ønsker at undersøge den generelle tilfredshed med kantinen, må man definere, hvad det er for nogle parametre, der skal være med i undersøgelsen (er det f.eks. kun maden man ønsker at spørge ind til, eller også betjeningen, prisen og rengøringen?).

Du skal med andre ord opstille relevante parametre for god trivsel på arbejdspladsen. For det er jo hvad du måler ikke sandt?

Hvis du ikke er skarp på dette punkt, vil resultaterne af undersøgelsen være tilsvarende uden fokus. Et andet eksempel kan være fra skolekantinen hvor allergikere kan være vigtige at spørge: ”Mener du at madudvalget for glutenallergikere er tilstrækkeligt?”. På den anden side kan det også være vigtigt at få tilbagemeldinger på respondenternes mening om spørgsmålet, og det kan være nødvendigt at indsætte et fritekst felt, for at få forslag til forbedringer af madudvalget for glutenallergikere.

Når du har opstillet de relevante parametre, er vi klar til at gå videre til indramning af målgruppen for undersøgelse.

Det er svært at formulere gode spørgsmål, hvis ikke du ved, hvem du formulerer dem til. For at få et realistisk billede af din målgruppe, må du stille dig selv nogle spørgsmål.

Er undersøgelsens respondenter vant til læse, eller skal jeg tage hensyn til læsevanskeligheder i sit valg af ord og sætningsopbygning?

Er der særligt følsomme områder hos målgruppen (f.eks. politiske hensyn)?

Er målgruppen en blandet eller homogen størrelse?

Informationer om respondenterne i målgruppen er vigtige. Undersøgelsens resultater og den viden som skal hjælpe respondenterne i fremtiden, er nemlig afhængig af præcise og konkrete svar, som kan afhjælpe evt. misforståelser i kommunikationen imellem afsender og modtager.

Det giver ingen mening hvis dine spørgsmål er tilrettelagt personer, der ikke spiser kød, mens målgruppen rent faktisk er kødspisere. Modtagerne bliver provokeret ved tanken om en kæmpe salatbuffet i kantinen, uden den sædvanlige lasagne.

Nu er du forhåbentlig allerede i gang med at formulere dine spørgsmål, og arbejde dig ind på din målgruppe.

Det er godt at holde afstand til respondenterne, da et spørgsmål nemt kan virke ledende, og virke som om du ønsker et specifikt svar fra din respondent.

Derfor må du være objektiv, sætte dig i respondents sted og være neutral i din formulering af et spørgsmål. Det kræver at du glemmer al viden om dine respondenters baggrund, og lader som om I lige har mødt hinanden for første gang.

Hvis det virker som en uoverkommelig opgave, kan du altid bede en bekendt om at læse dine spørgsmål igennem for at tjekke, om du er kommet til at skrive nogle af dine egne holdninger ind i spørgsmålene.

”Er din leder god til at give og modtage feedback?”

Hvorfor er det et dårligt spørgsmål? Fordi du kun skal stille ét spørgsmål ad gangen, og ikke spørge om to ting på én gang. Respondenterne kan ikke svare præcist på tvetydige spørgsmål, og lige så snart der står ”og” i dit spørgsmål bør alarmklokkerne ringe, og du bør overveje, om du er i gang med at spørge om flere ting på én gang.

Svære/uforståelige ord som f.eks. fagudtryk, slang eller tekniske betegnelser bør også undgås.

Fagudtryk, slang, tekniske betegnelser og mange lange ord kan gøre spørgsmålene svære at forstå.

Det er derfor vigtigt, hvis det er muligt, at undgå at bruge den slags ord (medmindre de passer præcis til respondentgruppen).

Den tekniske del af kommunikationen er mindst lige så vigtig som resten af spørgeskemaopbygningen. Hvis respondenterne ikke forstår spørgsmålene korrekt, kan deres svar i værste fald være ubrugelige. Et eksempel på forkert kommunikation er for lange spørgsmål.

Hvis der bruges for mange ord til at forklare et spørgsmål kan respondenten begynde at tvivle på hvad der spørges om. Lad dermed respondenten kunne svare så enkelt så muligt på spørgsmålene.

Situationen svarer til en normal interviewsamtale, hvor afsenderen af sit spørgsmål når at indkredse og afgrænse spørgsmålet i sådan en grad, at svaret næsten er givet af sig selv.

Hvis der er ord i spørgsmålet, som er nødvendige at definere, kan definitionen af ordet skrives afskåret fra spørgsmålet. Derudover kan skærmbilleder med rene forklaringstekster også bruges, så forklaringen ikke forstyrrer læsningen af spørgsmålet. Du kan også arbejde med at have skærmbilleder med rene forklaringstekster, hvis der er noget respondenten er nødt til at vide i forbindelse med undersøgelsen. Så forstyrrer forklaringerne ikke læsningen af dine spørgsmål.

Til sidst kan du med fordel gennemgå alle spørgsmål for dobbelt-negationer. Formuleringer som ”Jeg føler aldrig, at jeg ikke bliver mobbet” er bandlyst når du laver dine spørgsmål.

Hvorfor er det en god idé at benytte en svarskala, når din spørgeskemaundersøgelse er baseret på kvantitativ metode?

Der er mange årsager til at en svarskala kan give dig de bedste resultater, når du analyserer dine data fra respondenterne.

For det første vil en god svarskala sikre, at den data, der ligger i din undersøgelse vil opfylde dit behov for viden. Hvis din svarskala ikke er tilpasset dit spørgsmål, er der risiko for, at dine analyser og respondenternes holdning bliver uoverensstemmende.

Svarskalaen skal give mening i forhold til spørgsmålet

Hvis dit spørgsmål f.eks. begynder med ”Hvilken betydning… ”, skal din svarskala også referere til ’betydning’. Dvs. svarskalaen skal formuleres med mulige svar som: "Stor betydning, mindre betydning etc.", og ikke f.eks. "I høj grad, i mindre grad etc.".

Svarskalaen skal være afbalanceret

Hvis din svarskala går fra negativ til positiv, skal du have lige så mange negative svarmuligheder som positive på din skala. På den måde undgår du at påvirke besvarelserne i en bestemt retning.

Undgå så vidt muligt midterkategorier

I en spørgeskemaanalyse er en kategori som "Hverken/eller" eller "Neutral" ofte ikke særlig brugbar, fordi at nogle vil synes, at det er "nemmest" at sætte krydset dér. Derfor kan det være en fordel at formulere spørgsmålet sådan, at en midterkategori ikke er nødvendig. Respondenterne vil på den måde også blive hjulpet på vej til at tage reel stilling til spørgsmålet.

Midterkategorier kan dog være nødvendige, hvis det er emner, man ikke som udgangspunkt kan forvente, deltagerne har en holdning til.

Brug kun ”Ved ikke”, hvis det er nødvendigt

Rådet her ligger i forlængelse af råd nummer tre. For ved ikke at give spørgeskemadeltagerne den slags valgmuligheder, kan man øge sandsynligheden for, at de tænker besvarelsen på spørgsmålet mere igennem. Drejer det sig om et vidensspørgsmål eller lignende på tale, kan det dog nogle gange være nødvendigt med "Ved ikke"-kategorier, for her kan "Ved ikke" give viden i sig selv. Læs mere om de gode svarkategorier

Skalatyper

Der findes fire skalatyper, som alle anvendes i informationsindsamling. Hver skalatype har sine forudsætninger, begrænsninger og åbner for specifikke statistiske efterbehandlinger. Skalaerne hedder nominal, ordinal, interval og ratio.

Nominalskalaen

Den mest simple skala er nominalskalaen, hvor man kun tildeler objekterne numeriske værdier for at kunne kategorisere dem. Skulle man eksempelvis holde styr på, om respondenterne i en analyse var mænd eller kvinder, ville man transformere værdierne "mand" og "kvinde" til talværdier; eksempelvis "0" for mand og "1" for kvinde.

Et andet eksempel på anvendelsen af en nominalskala er tildelingen af numre til deltagere i sportskonkurrencer. Den tildelte numeriske værdi - mærket på ryggen - er udelukkende anvendt for at så at sige holde styr på deltagerne. Ud over at "holde styr" på deltagerne eller respondenterne i markedsanalyse anvendes nominalskalaer således, at det efterfølgende er muligt at detektere eventuelle forskelle mellem forskellige grupper.

Nominalskalaen er den enkleste skalatype, og samtidig er det relativt få statistiske metoder, der kan benyttes, når denne skalatype anvendes.

Hvis skaleringen skal anvendes til at beskrive analyseobjektet, er man med anvendelsen af en nominalskala begrænset til at operere med simple procentandele f.eks. i frekvenstabeller.

I tilfældet med mænd og kvinder er den information, anvendelsen af nominalskalaen kan give, en procentvis fordeling af kvinder og mænd i relation til et antal øvrige variable.

Ordinalskalaen

Ordinalskalaen er noget mere avanceret end den simple nominalskala. I ordinalskalaen benyttes talværdierne ikke kun til at kategorisere, men også til at angive relative forhold; en rangordning. Så mens numrene på sportsdeltagernes - f.eks. løbernes - rygge var en nominalskala, der holdt orden på deltagerne, er den rækkefølge, de kommer i mål på, en ordinalskala. Nummer 1 er her bedre end nummer 2. Det der karakteriserer ordinalskalaer er, at der kun er tale om en rangordning. På baggrund af en ordinalskala er det ikke muligt, at sige noget om forskellen mellem de forskellige punkter på skalaen.

Med en ordinalskala er det så muligt, at sige noget relativt om den pågældende egenskab. Ordinalskalaen er den skala, der oftest anvendes i markedsanalyse når man transformerer de ofte noget uhåndgribelige egenskaber man ønsker belyst. Det kunne være vurderingen af produktkvalitet, præference, et mærkes position på en imagedimension mv.

Intervalskalaen

Intervalskalaen er det næste skridt på vejen til den "perfekte" skalering. Forudsætningen for en intervalskalering er, at der er lige stor afstand (forskel) mellem de forskellige svarmuligheder på skalaen. Samtidig er der ikke et fast nulpunkt.

Et vigtigt punkt i intervalskalen er, at det er muligt at sammenligne "afstande" på skalaen. Eksempelvis at forskellen mellem 3 og 4 på en skala er den samme som forskellen mellem eksempelvis 5 og 6.

Ratingskala

Denne type af skala er, hvad enten det er en Likert-skala, en semantisk differentialskala, den mest anvendte skalaform. Årsagen er, at de er lette at gå til, intuitivt nemme at forstå både for researcheren, intervieweren og respondenten, og at de baserer sig på intervalskalaer.

Måleskala (Kontinuerlig skala)

Eksempel på en måleskala:
Hvordan smager Rynkeby æblejuice?
Meget dårligt => Meget godt

Denne målemetode er svær at transformere over i data, der kan anvendes i statistiske værktøjer.

En af de mest almindelige skalaer til analyse af talværdier er den såkaldte Likert-skala. Hvis du vil undersøge antal årlige besøg i folkekirken, eller graden af enighed i politiske holdninger fra partiet Nye Borgerlige (på en skala fra 0-5), kan du med Likert skalaen undersøge respondenternes gennemsnitlige besvarelser for at se om niveauer på et tal forudsiger andre variabler i spørgeskemaet, f.eks. køn, alder, indkomst osv.

En Likert-skala består oftest af et udsagn, som følges af en række svarmuligheder. I svarmulighederne kan man erklære sig mere eller mindre enig i udsagnet.

Eksempel:
Hvor enig er du i følgende udsagn: "Det danske samfund er velfungerende"
Svarmuligheder:
Meget enig
Enig
Delvist enig
Uenig
Meget uenig

Likert-skalaen kendetegnes ved at have svarmuligheder, som er rangordnet fra mest enig til mindst enig. En Likert-skala kan have forskellige antal svarmuligheder, men oftest et ulige antal (f.eks. 3, 5,7 eller 9).

Den nok mest almindelige måde at definere en Likert-skala på, er som i eksemplet ved anvendelsen af et "nul-punkt", altså en svarmulighed, hvor man hverken er enig eller uenig. Likert-skalaen er typisk også en fempunktsskala.

I spørgeskemaer benyttes ofte lukkede spørgsmål. Det vil sige at respondenten har en begrænset mængde af svarmuligheder at vælge imellem.

Det er derfor vigtigt, at svarkategorierne er lavet ordentligt. Er de ikke det, har respondenten ikke mulighed for at afgive en fornuftig besvarelse af spørgeskemaundersøgelsen.

Et eksempel kan være spørgsmålet "Hvor bor du?"

Hvis svarmulighederne er "Sjælland", "Jylland" og "Udlandet", vil alle respondenter bosat i andre dele af Danmark end lige netop Sjælland og Jylland mangle et sted at sætte deres kryds.

Resultatet vil blive, at respondenterne bliver irriterede og lukker spørgeskemaet ned, eller at de afgiver urigtige svar. Begge dele forringer kvaliteten af de data du indsamler.

Når du udarbejder dine svarkategorier i dit spørgeskema, bør du være opmærksom på følgende:

1. Svarkategorierne skal være fuldt dækkende
2. Svarkategorierne må ikke være overlappende
3. Overvej, om det skal være muligt at vælge mere end ét svar
4. Overvej, om der skal være ”ekstra” svarkategorier med såsom "Ved ikke", "Ikke relevant", "Ingen af ovenstående" eller "Ønsker ikke at svare"
5. En evt. svarskala skal have en passende længde
6. Overvej, om der skal være en åben svarkategori, hvor respondenten har mulighed for selv at skrive sit svar, hvis respondenten ikke mener at passe ind i de foruddefinerede kategorier.

Svarkategorierne skal være fuldt dækkende

Respondenten skal altid kunne finde et passende sted at sætte sit kryds. Det betyder, at de foruddefinerede svarkategorier skal dække alle mulige svar. Dette kan være svært eller let at sikre, alt afhængig af det spørgsmål du stiller.

I en politisk meningsmåling hvor du f.eks. spørger "Hvilket parti vil du stemme på til næste folketingsvalg?", kan du være nogenlunde sikker på at have alle mulige svar dækket, hvis du nævner alle danske partier og tilføjer svarmulighederne "Blankt" og "Vil ikke stemme".

Andre spørgsmål kan være sværere at afdække. Et eksempel på dette er et spørgsmål til en APV: "Hvad er det bedste ved din arbejdsplads?". Spørgsmålet indeholder et væld af svarmuligheder, som kan være svært at dække med en række foruddefinerede svarmuligheder. Her kan det være en fordel at tilføje svarmuligheden "Ingen af ovenstående", eller "Andet".

Svarkategorierne må ikke være overlappende

Svarkategorierne bør formuleres sådan, at de ikke lapper ind over hinanden.

Hvis du i et spørgeskema spørger "Hvor gammelt er dit ældste barn?", og tilbyder svarmulighederne "0-9 år", "9-18 år" og "Over 18 år", så vil dem med børn på hhv. 9 og 18 år skulle sætte to krydser for at svare på spørgsmålet. Dette bliver især et problem, hvis spørgsmålet kun kan besvares med ét kryds.

Læs mere om hvorfor det er vigtigt at din svarskala er korrekt sat op.

Overvej om det skal være muligt at vælge mere end ét svar

Nogle spørgsmål kræver kun ét svar. Andre spørgsmål kræver mange svar. Indenfor trivselsmåling er der f.eks. spørgsmålet "Hvad er det bedste ved din arbejdsplads?". Dette spørgsmål lægger op til, at respondenten kun afgiver ét svar.

Spørgsmålet "Hvilke faktorer har en positiv indflydelse på din trivsel på arbejdet?" lægger derimod op til, at respondenten kan afgive flere svar. Du kan hurtigt komme til at ødelægge et rigtig godt spørgsmål, hvis ikke du har indstillet det korrekt i forhold til antal svar. Derfor er det vigtigt, at du overvejer om respondenten skal kunne afgive et eller flere svar på spørgsmålet.

Oftest er det også en god idé at lave en pilottest for at teste disse svarkategorier. På den måde undgås sjuskefejl og overlap, som kan være svære selv at få øje på. Læs mere om Pilottest.

Ekstra svarkategorier: "Ved ikke", "Ikke relevant", "Ingen af ovenstående" eller "Ønsker ikke at svare"

Disse svarkategorier giver respondenten et sted at sætte sit kryds, hvis respondenten af en eller anden grund ikke mener at passe ind i de andre svarkategorier.

Det kan være en god idé, hvis nogle spørgsmål ikke er relevante for alle respondenter, hvis der er spørgsmål som respondenterne ikke har nogen holdning til, eller hvis der er spørgsmål der er så personlige, at der kan være nogen som ikke ønsker at svare.

Svarkategorierne tilbyder et alternativ til respondenter, som måske ellers ville blive irriterede over ikke at passe ind, eller som ville have sat deres kryds i en tilfældig svarmulighed.

Bagsiden ved at indføre disse svarkategorier kan til gengæld være, at nogle respondenter synes, at det er lettere at afkrydse "Ved ikke" end at tænke over et mere præcist svar.

Åbne svarkategorier

Hvis du gerne vil give respondenterne mulighed for at svare noget andet end de foruddefinerede svar, kan du tilføje en åben svarkategori til dit spørgsmål. Det giver respondenterne mulighed for at angive svar som du ikke selv på forhånd havde forestillet dig. Samtidig kan du med denne svarkategori lave en fritekstanalyse. Fritekstsvar kræver nemlig rubricering af svarene, så de bliver defineret i kategorier, som kan præsenteres. Læs mere om Fritekstanalyse

Du skal dog kun tilføje denne mulighed, hvis du er interesseret i de svar der skrives. Ellers er det bedre at lave en lukket svarmulighed der hedder "Andet" eller "Ingen af ovenstående", så respondenterne ikke bruger tid på at skrive svar, der aldrig bliver læst.

Nogle gange bliver du så fokuseret på at formulere gode, skarpe spørgsmål og svarkategorier, at du helt glemmer at betragte spørgeskemaet i dets helhed.

Det er ærgerligt, fordi en spørgeskemaundersøgelse bør være gennemstruktureret. Et spørgeskema, der roder vil ofte give respondenten følelsen af, at "Det har jeg da svaret på før – hvorfor spørger de nu om det igen?".

Det vil også få spørgeskemaet til at føles længere, fordi respondenten mentalt skal springe mellem emnerne. Konsekvensen kan være at respondenten lukker spørgeskemaet ned før undersøgelsen er færdig, eller bliver ukoncentreret i sin besvarelse.

Følgende elementer kan hjælpe til at give en følelse af struktur i spørgeskemaet:

1. Forklarende intro- og outrotekster
2. Organisering af spørgsmålene under passende overskrifter
3. Ikke for få eller for mange spørgsmål pr. skærmbillede
4. En logisk ”rød tråd” i spørgeskemaet
5. Et pænt og let læseligt layout

Forklarende intro- og outrotekster

Intro-og outrotekster hjælper respondenten til at forstå, hvad der skal ske. Det er også et godt sted at give vigtige informationer om f.eks. anonymitet eller svarskala.

Introteksten kan f.eks. indeholde information om spørgsmålene, svarskalaen eller om anonymitet. Det er også et godt sted at skrive "Velkommen til undersøgelsen", "Tak fordi du vil svare på vores trivselsmåling" eller andre imødekommende formuleringer.

Outroteksten indeholder typisk en ”Tak for besvarelsen” og information om, at respondentens svar nu er gemt. Det er også et godt sted at give informationer om, hvor og hvornår undersøgelsens resultater offentliggøres.

Organisering af spørgsmålene under passende overskrifter

Der er mange fordele i at gruppere spørgsmålene i forskellige temaer. For det første betyder det, at respondenten skal bruge mindre mental energi på at svare, da respondenten skal springe mindst muligt fra emne til emne.

Det gør også rapporteringen lettere, fordi spørgsmålene allerede står i en logisk rækkefølge.

Når du organiserer dine spørgsmål, er det også en god idé at overveje, hvilke tal du vil trække ud af dem efterfølgende.

Defgo kan beregne gennemsnit på hele spørgsmålsgrupper, så hvis spørgsmålene står under klart definerede overskrifter (dvs. at alle spørgsmål i en gruppe hører inden for samme tema), får du et brugbart gennemsnit for alle overordnede temaer i spørgeskemaet. Det giver et godt overblik, når du skal lave analyse af spørgeskemaundersøgelsens besvarelser.

Ikke for få eller for mange spørgsmål pr. skærmbillede

Når du organiserer spørgsmålene under fælles temaer, gør man også spørgeskemaet hurtigere at besvare for respondenten, fordi han ikke skal klikke ”Næste” efter hvert eneste spørgsmål.

Selvfølgelig kan det nogle gange være nødvendigt at stille ét spørgsmål pr. skærmbillede, og det er bestemt heller ikke forbudt, men hvis spørgeskemaet ender med at fylde 100 skærmbilleder, kan det blive en lang fornøjelse at besvare.

Omvendt skal du også passe på, at der ikke er for mange spørgsmål pr. skærmbillede. Hvis det er nødvendigt at scrolle ned for at besvare alle spørgsmålene på en side, er det bedre at bryde spørgsmålene ned i mindre enheder. Eller overveje, om du måske skal slette nogle af spørgsmålene.

En logisk "rød tråd" i spørgeskemaet

Når spørgeskemaets temaer er identificeret, (spørgeskemaet kunne f.eks. omhandle social kapital) gælder det om at finde en logisk rækkefølge i temaerne. Ofte vil du have spørgsmål om baggrundsoplysninger (køn, alder etc.) enten i begyndelsen eller i slutningen af spørgeskemaet, men sjældent i midten.

Det er også en god idé at starte "blødt ud", så respondenten ikke begynder med de mest følsomme spørgsmål. Har du flere temaer, der minder om hinanden (f.eks. "Samarbejde med kollegaer", "Samarbejde med ledelsen" etc.), bør de som regel stå i nærheden af hinanden.

defgo har mange forskellige spørgeskemaskabeloner, tilpasset din arbejdssituation og arbejdsplads. defgo har sammen med Arbejdsmiljørådet udarbejdet et spørgeskema om Social Kapital.

12 Spørgsmål som tilsammen afdækker den sociale kapital.

Social kapital består af tre elementer: tillid, retfærdighed og samarbejdsevne. Den sociale kapital kan undersøges, og resultatet af undersøgelserne kan være med til at vise, om arbejdspladsen er i stand til at samarbejde om den kerneopgave, arbejdspladsen er sat i verden for at løse.

Start spørgeskemaet for social kapital

Et pænt og let læseligt layout

Du bør altid teste spørgeskemaet i dets endelige format så du sikrer dig, at det er pænt og funktionelt.

Vælg en skrifttype der er let at læse, sørg for at overskrifter er tydeligt markeret, og indsæt evt. et logo.

Til sidst laves en pilottest, hvor spørgeskemaet bliver testet. Det er altid en god idé at få hjælp til denne del. Find derfor en person, som er en del spørgeskemaets målgruppe, da testen dermed bliver mere realistisk.

Pilottest