Hvad er APV?
APV

Hvad er en APV?

Alle danske virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering - APV, for at synliggøre eventuelle arbejdsmiljøproblemer.

Vi har med udgangspunkt i Arbejdstilsynet vejledninger og tjeklister, udarbejdet et APV spørgeskema, som kortlægger både det psykiske- og fysiske arbejdsmiljø. APV Spørgeskemaet kan nemt tilpasses de forskellige arbejdspladstyper på tværs af brancher. I forhold til kortlægning af arbejdsmiljøet er der metodefrihed, men arbejdspladsvurderingen skal i defgo indeholde:

  • Spørgeskema - Identifikation og kortlægning af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø via Spørgeskema.
  • Analyse og Rapport - Beskrivelse og vurdering af arbejdsmiljøproblemerne via Analyse og Rapport.
  • Inddragelse af sygefravær - Vurdering af om der er arbejdsrelateret sygefravær.
  • Handleplan - Handleplan med en beskrivelse af potentielle årsager og mulige løsninger, med prioriteringer i forhold til løsning af organisationens arbejdsmiljømæssige problemer.
  • Opfølgning – I Handleplanen skal der redegøres for hvordan, af hvem og hvornår der følges op på handleplanen.
  • Synliggørelse - Resultaterne af APV’en skal gøres tilgængelig for både ledelsen og medarbejdere.

APV spørgeskema

defgo har mange forskellige APV skabeloner, tilpasset din arbejdssituation og arbejdsplads.

Nedenfor kan du klikke på de enkelte APV spørgeskemaer.

Regler for brug af APV skemaer

Hvis en virksomhed overvejer at anvende AMI’s korte eller mellemlange skema om psykisk arbejdsmiljø, anbefales det at overveje følgende punkter, inden man går i gang:

  1. Sæt aldrig en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i gang, hvis det ikke er hensigten at tage resultaterne alvorligt og handle på dem bagefter.
  2. Det er frivilligt at deltage i en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø, men en svarprocent på mindre end 60% er utilfredsstillende og er måske i sig selv et tegn på dårligt arbejdsmiljø.
  3. Deltagelse er anonymt. Hvis der udregnes gennemsnit for grupper på under 15 personer, bør de implicerede give deres udtrykkelige samtykke.
  4. De personer, som deltager i en kortlægning, har ret til at kende resultaterne.
  5. Ansvarlige repræsentanter for ledelsen, mellemlederne og medarbejderne bør deltage i forberedelsen til og opfølgningen af kortlægningen. Man bør ikke bruge ”sidevognsudvalg” med ”ildsjæle”.
  6. Det er vigtigt at skelne mellem vilkår, som er ”en del af jobbet”, og belastninger, der bør ændres. Prøv ikke at ændre på noget, der ikke kan laves om, og lad være med at acceptere forhold, som burde forbedres.
  7. Der findes ingen standardløsninger på de forskellige problemer. Det er vigtigt, at løsningerne udvikles af virksomheden og bliver en integreret del af den daglige arbejdsgang med henblik på at opnå bedre produktivitet og kvalitet.
  8. Det er en god idé at gentage kortlægningen efter 1-2 år for at se, om de ønskede forbedringer har fundet sted.
  9. Mange arbejdspladser har glæde af at gentage kortlægningen med faste mellemrum som en del af både ”det udviklende arbejde” og ”den lærende organisation”.
  10. En kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø skal ikke betragtes som en dom eller en karakterbog. Der er tale om et redskab for udvikling og dialog.

Disse retningslinier er udarbejdet i samarbejde med virksomheder og konsulenter.
Kilde: https://nfa.dk/da/Vaerktoejer/Sporgeskemaer/Copenhagen-Psychosocial-Questionnaire-COPSOQ-II/Kort-udgave

 

defgo chart

Prøv defgo gratis, nu!

Gratis support
altid klar til at hjælpe

defgo support Online chat

T. 888 21 889

(åben 8.30 til 16.00, fredag 8:30 til 15.00)

Vi holder lukket i supporten 06. - 26. juli 2020

Vi glæder os til at betjene jer, når vi er tilbage igen.

God sommer!

Skriv til os: eller benyt vores Kontaktformular til support

© 2020. All rights reserved. Cookiepolitik

Forhandles af