Social Kapital
Analyse

Trivselsmåling - Spørgeskema

Trivselsmåling er, som det lyder, en måling, der har fokus på, hvad der skaber arbejdsglæde, motivation og trivsel for medarbejdere. Målingen kan udarbejdes forskelligt, men vil på den ene eller anden måde fokusere på den individuelle og den generelle trivsel, for at kunne sige noget om det samlede arbejdsmiljø.

Spørgsmålene i en trivselsmåling er der mange af, og temaerne er forskellige. Derfor inddeler man ofte trivselsmålinger i psykisk og fysisk arbejdsmiljø. I denne artikel beskrives trivselsmåling af det psykiske arbejdsmiljø.

Trivsel på arbejdspladsen - Spørgeskema

Som beskrevet i artiklen Social Kapital - Spørgeskema, er der flere tilgange til at lave en måling af trivsel på arbejdspladsen.

Målingen af social kapital er en integreret del af spørgeskemaet, der benyttes til trivselsmålingen og indeholder vigtige elementer i spørgsmålene til trivsel på arbejdspladsen. Men der findes også en mere generel tilgang til den psykosociale måling af trivsel på arbejdspladsen.

En psykosocial trivselsmåling berører en række temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering og indhold samt de krav og forventninger, der er i arbejdet. Det er temaer, som har en direkte betydning for din trivsel på arbejdspladsen.

Trivselsmålingen er baseret på et spørgeskema med denne struktur:

  • Indholdet og organiseringen af dit arbejde
  • Din oplevelse af din arbejdssituation
  • Krav der stilles i dit arbejde
  • Ledelse og samarbejde på din arbejdsplads
  • Konflikter på arbejdspladsen
  • Større forandringer på din arbejdsplads

På basis af ovenstående temaer har NFA oprettet et spørgeskema, som måler trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet er navngivet
"DPQ Arbejdspladsskemaet - Psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen".

Spørgeskemaet handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Det berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering og indhold samt de krav og forventninger, der er i arbejdet. Alle disse temaer har betydning for trivsel på arbejdspladsen.

Vi har derfor i defgo implementeret NFAs spørgeskema om trivsel på arbejdspladsen.

Indflydelse og udviklingsmuligheder

I indledningen af spørgeskemaet undersøges graden af indflydelse i dine arbejdsopgaver, mængden af varierende opgaver og videre muligheder for ny læring. Det undersøges særligt, da graden af indflydelse på indhold af egne arbejdsopgaver, samt tilrettelæggelse og udførelse af arbejdsopgaverne, har stor betydning for din trivsel på arbejdspladsen.

Uventede forandringer har en negativ påvirkning af indflydelse ved, at det kan opleves som et tab af indflydelse i sin hverdag. Forandringer i sig selv kan være svære, men uventede er endnu sværere.

Hvis man som medarbejder ikke har en følelse af at kunne magte sin situation, eller i det mindste kunne påvirke den i en positiv retning, kan der i værste fald opstå stress og en negativ cirkel, som er svær at bryde ud af.

I spørgsmålene til udviklingsmuligheder: "Har du muligheder for at lære noget nyt gennem dit arbejde?", “Kan du bruge dine evner og dine færdigheder i dit arbejde?" og "Har du gode muligheder for efter- og videreuddannelse?" er der fokus på muligheder i jobbet.

Indholdet og organiseringen af dit arbejde

Senere i spørgeskemaet undersøges din tilfredshed med indholdet og organiseringen af dit arbejde og dine arbejdsopgaver, hvoraf meningsfuldheden i arbejdsopgaverne, din tilfredshed med kvaliteten af dit arbejde og feedback fra ledelsen, udgør vigtige grundelementer for at fastlægge din psykosociale opfattelse af din trivsel på arbejdspladsen.

Spørgsmål som "Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder?" og "Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde?" er med til at klarlægge, hvorvidt der på arbejdspladsen praktiseres en anerkendende arbejdskultur.

Ledelse, arbejdsmængde og samarbejde

En stor arbejdsmængde og tidspres er ikke en god kombination og kan medføre, at der arbejdes i højt tempo uden pauser i mange timer. Derfor er der i målingen afsat en række spørgsmål til samarbejdet mellem medarbejderen og ledelsen, som skal forhindre utilsigtede konsekvenser af et dårligt arbejdsmiljø, som fx en presset og stresset arbejdsdag.

Spørgsmål som "Er din nærmeste leder god til at løse konflikter?", og "Kan du tale med din leder?", kan skabe klarhed om eventuelle spirende konflikter på arbejdspladsen.

I sidste ende kan et øget fokus på forholdet mellem arbejdsmængde og kommunikation med ledelsen afhjælpe stressrelaterede problemer. På samme måde undersøger trivselsmålingen forholdet mellem medarbejdere, og om samarbejdet på arbejdspladsen opfattes som tilfredsstillende.

Spørgsmålene om samarbejde i NFAs spørgeskema handler om medarbejderes evne til at samarbejde, støtte hinanden, anerkendelse af og påskønnelse fra kollegaer samt følelsen af, om konflikter løses retfærdigt.

Krav, motivation, engagement og privatliv

I den sidste halvdel af spørgeskemaet spørges der ikke ind til graden af indflydelse, udviklingsmuligheder, indhold af arbejdsopgaver, forholdet mellem medarbejderen og ledelsen, eller medarbejdere imellem, men i stedet om medarbejderen er tilfreds med de krav der stilles, om medarbejderen føler sig motiveret, hvad medarbejderen selv gør for at vise engagement og hvordan samspillet med arbejds- og privatliv er.

I spørgsmålene til kravene på arbejdspladsen adresseres problemer som mængden af arbejdsopgaver, følelsesmæssig belastning og et evt. arbejdspres.

Motivation handler på den anden side ikke om belastning og pres, men om medarbejderen selv er motiveret for at arbejde, og hvad medarbejderen gør for at bevare motivationen på arbejdspladsen.

Dette emne er i tråd med spørgsmålene om engagement, som stiller spørgsmål til medarbejderens følelse af ansvarlighed for at "tingene fungerer" på arbejdspladsen, og om medarbejderen kan anbefale andre at søge job på sin arbejdsplads.

Trivsel og jobtilfredshed

I forlængelse af spørgsmålene om krav, motivation og engagement, spørges der ind til graden af stress over det seneste stykke tid. Det sker på baggrund af at de krav, der bliver sat til en, og den motivation og det engagement, som man har til arbejdet, kan påvirke negativt og føre til stress, hvis der sættes for mange krav og man oplever manglende motivation og engagement. Til sidst kommer et meget overordnet spørgsmål om, hvor tilfreds man er med sit job som helhed, og som markerer en afslutning på spørgeskemaet.

Dataindsamling og analyse

Indsamling af data via et spørgeskema til at måle trivsel på arbejdspladsen, er blot én af flere metoder, der kan benyttes. Der kan benyttes andre, bl.a. Interviewmetoden og Observationsmetoden, men som regel vil kræve bistand fra eksterne aktører, som fx arbejdsmiljørådgivere eller organisationer.

Hvis du vil høre mere om trivselsmåling på din arbejdsplads, og at komme igang med et spørgeskema, så kontakt os nu.