Valg af svarskala

Hvorfor er det en god idé at benytte en svarskala, når din spørgeskemaundersøgelse er baseret på kvantitativ metode?

Der er mange årsager til at en svarskala kan give dig de bedste resultater, når du analyserer dine data fra respondenterne.

For det første vil en god svarskala sikre, at den data, der ligger i din undersøgelse, vil opfylde dit behov for viden. Hvis din svarskala ikke er tilpasset dit spørgsmål, er der risiko for, at dine analyser og respondenternes holdning ikke stemmer overens med hinanden.

Nedenfor er der 4 råd til udarbejdelsen af en svarskala:

Svarskalaen skal give mening i forhold til spørgsmålet

Hvis dit spørgsmål fx begynder med ”Hvilken betydning… ”, skal din svarskala også referere til ’betydning’. Dvs. svarskalaen skal formuleres med mulige svar som: "Stor betydning, mindre betydning etc.", og ikke fx "I høj grad, i mindre grad etc.".

Svarskalaen skal være afbalanceret

Hvis din svarskala går fra negativ til positiv, skal du have lige så mange negative svarmuligheder som positive på din skala. På den måde undgår du at påvirke besvarelserne i en bestemt retning.

Undgå så vidt muligt midterkategorier

I en spørgeskemaundersøgelse er en kategori som "Hverken/eller" eller "Neutral" ofte ikke særlig brugbar, fordi at nogle vil synes, at det er "nemmest" at sætte krydset dér. Derfor kan det være en fordel at formulere spørgsmålet sådan, at en midterkategori ikke er nødvendig. Respondenterne vil på den måde også blive hjulpet på vej til at tage reel stilling til spørgsmålet.

Midterkategorier kan dog være nødvendige, hvis det er emner, man ikke som udgangspunkt kan forvente, at deltagerne har en holdning til.

Brug kun ”Ved ikke”, hvis det er nødvendigt

Rådet her ligger i forlængelse af råd nummer tre. For ved ikke at give respondenterne den slags valgmuligheder, kan man øge sandsynligheden for, at de tænker besvarelsen på spørgsmålet mere igennem. Drejer det sig om et vidensspørgsmål eller lignende, kan det dog nogle gange være nødvendigt med "Ved ikke"-kategorier, for her kan "Ved ikke" give viden i sig selv. Læs mere om de gode svarkategorier

Skalatyper

Der findes fire skalatyper, som alle anvendes i informationsindsamling. Hver skalatype har sine forudsætninger, begrænsninger og åbner for specifikke statistiske efterbehandlinger. Skalaerne hedder nominal, ordinal, interval og ratio, og er beskrevet nedenfor:.

Nominalskalaen

Den mest simple skala er nominalskalaen, hvor man tildeler objekterne numeriske værdier for at kunne kategorisere dem. Skulle man eksempelvis holde styr på, om respondenterne i en analyse var mænd eller kvinder, ville man transformere værdierne "mand" og "kvinde" til talværdier; eksempelvis "0" for mand og "1" for kvinde.

Et andet eksempel på anvendelsen af en nominalskala er tildelingen af numre til deltagere i sportskonkurrencer. Den tildelte numeriske værdi - mærket på ryggen - er udelukkende anvendt for at få et overblik over deltagerne. Ud over at "holde styr" på deltagerne eller respondenterne i en markedsanalyse anvendes nominalskalaer således, at det efterfølgende er muligt at finde eventuelle forskelle mellem forskellige grupper.

Nominalskalaen er den mest enkle skalatype, men samtidig er det relativt få statistiske metoder, der kan benyttes, når denne skalatype anvendes. Hvis skaleringen skal anvendes til at beskrive et analyseobjekt, er man med anvendelsen af en nominalskala begrænset til at operere med simple procentandele fx i frekvenstabeller.

I tilfældet med mænd og kvinder er den information, som anvendelsen af nominalskalaen kan give, en procentvis fordeling af kvinder og mænd i relation til et antal øvrige variable.

Ordinalskalaen

Ordinalskalaen er noget mere avanceret end den simple nominalskala. I ordinalskalaen benyttes talværdierne ikke kun til at kategorisere, men også til at angive relative forhold; en rangordning. Fx er numrene på sportsdeltagernes rygge en nominalskala, der holder orden på deltagerne. Hvor den rækkefølge, som de kommer i mål på er en ordinalskala. Nummer 1 er her bedre end nummer 2. Det der karakteriserer ordinalskalaer er, at der kun er tale om én rangordning. På baggrund af en ordinalskala er det ikke muligt, at sige noget om forskellen mellem de forskellige punkter på skalaen.

Med en ordinalskala er det altså muligt at sige noget relativt om den pågældende egenskab. Ordinalskalaen er den skala, der oftest anvendes i en markedsanalyse, når man ønsker at transformere de ofte uhåndgribelige egenskaber. Det kunne være vurderingen af produktkvalitet, præference, et mærkes position på en imagedimension mv.

Intervalskalaen

Intervalskalaen er det næste skridt på vejen til den "perfekte" skalering. Forudsætningen for en intervalskalering er, at der er lige stor afstand (forskel) mellem de forskellige svarmuligheder på skalaen. Samtidig med at der ikke et fast nulpunkt.

Et vigtigt punkt i intervalskalen er, at det er muligt at sammenligne "afstande" på skalaen. Eksempelvis at forskellen mellem 3 og 4 på en skala er den samme som forskellen mellem eksempelvis 5 og 6.

Ratingskala

Ratingskalaen er den mest anvendte skalaform, hvad enten det er en Likert-skala eller en semantisk differentialskala. Årsagen er, at de er lette at gå til, intuitivt nemme at forstå både for researcheren, intervieweren og respondenten, og at de baserer sig på intervalskalaer.

Måleskala (Kontinuerlig skala)

Eksempel på en måleskala:
Hvordan smager Rynkeby æblejuice?
Meget dårligt => Meget godt

Denne målemetode er svær at transformere over i data, der kan anvendes i statistiske værktøjer.

En af de mest almindelige skalaer til analyse af talværdier er den såkaldte Likert-skala. Hvis du fx vil undersøge antal årlige besøg i folkekirken, kan du med Likert-skalaen undersøge respondenternes gennemsnitlige besvarelser for at se om niveauer på et tal forudsiger andre variabler i spørgeskemaet, fx køn, alder, indkomst osv.

En Likert-skala består oftest af et udsagn, som følges af en række svarmuligheder. I svarmulighederne kan man erklære sig mere eller mindre enig i udsagnet.

Eksempel:
Hvor enig er du i følgende udsagn: "Det danske samfund er velfungerende"
Svarmuligheder:
Meget enig
Enig
Delvist enig
Uenig
Meget uenig

Likert-skalaen kendetegnes ved at have svarmuligheder, som er rangordnet fra mest enig til mindst enig. En Likert-skala kan have forskellige antal svarmuligheder, men oftest et ulige antal (fx 3, 5,7 eller 9).

Den nok mest almindelige måde at definere en Likert-skala på, er som i eksemplet ved anvendelsen af et "nul-punkt", altså en svarmulighed, hvor man hverken er enig eller uenig. Likert-skalaen er typisk derfor også en fempunktsskala.