Organisér dit spørgeskema
I fokusset på at formulere gode, skarpe spørgsmål og svarkategorier kan man glemme at betragte spørgeskemaet i dets helhed.
Det er ærgerligt, fordi en spørgeskemaundersøgelse bør være gennemstruktureret. Et spørgeskema, der roder, vil ofte give respondenten følelsen af, at "Det har jeg da svaret på før – hvorfor spørger de nu om det igen?".
Det vil også få spørgeskemaet til at føles længere, fordi respondenten skal springe mellem de forskellige emner. Konsekvensen kan være, at respondenten lukker spørgeskemaet ned før undersøgelsen er færdig, eller bliver ukoncentreret i løbet af sin besvarelse.
Følgende elementer kan hjælpe til at give en følelse af struktur i spørgeskemaet:
- Forklarende intro- og outrotekster
- Organisering af spørgsmålene under passende overskrifter
- Ikke for få eller for mange spørgsmål pr. skærmbillede
- En logisk "rød tråd" i spørgeskemaet
- Et pænt og let læseligt layout
Forklarende intro- og outrotekster
Intro-og outrotekster hjælper respondenten til at forstå, hvad der skal ske. Det er også et godt sted at give vigtige informationer om fx anonymitet eller svarskala.
Introteksten kan fx indeholde information om spørgsmålene, svarskalaen eller om anonymitet. Det er også et godt sted at skrive "Velkommen til undersøgelsen", "Tak fordi du vil svare på vores trivselsmåling" eller andre imødekommende formuleringer.
Outroteksten indeholder typisk en "Tak for besvarelsen" og information om, at respondentens svar nu er gemt. Det er også et godt sted at give informationer om, hvor og hvornår undersøgelsens resultater offentliggøres.
Organisering af spørgsmålene under passende overskrifter
Der er mange fordele i at gruppere spørgsmålene i forskellige temaer. For det første betyder det, at respondenten skal bruge mindre mental energi på at svare, da respondenten skal springe mindst muligt fra emne til emne. Derudover gør det også rapporteringen lettere, fordi spørgsmålene allerede står i en logisk rækkefølge.
Når du organiserer dine spørgsmål, er det også en god idé at overveje, hvilke tal du vil trække ud af dem efterfølgende.
defgo kan beregne gennemsnit på hele spørgsmålsgrupper, så hvis spørgsmålene står under klart definerede overskrifter (dvs. at alle spørgsmål i en gruppe hører inden for samme tema), får du et brugbart gennemsnit for alle overordnede temaer i spørgeskemaet. Det giver et godt overblik, når du skal lave analyse af spørgeskemaundersøgelsens besvarelser.
Ikke for få eller for mange spørgsmål pr. skærmbillede
Når du organiserer spørgsmålene under fælles temaer, gør man også spørgeskemaet hurtigere at besvare for respondenten, fordi han ikke skal klikke ”Næste” efter hvert eneste spørgsmål.
Selvfølgelig kan det nogle gange være nødvendigt at stille ét spørgsmål pr. skærmbillede, og det er bestemt heller ikke forbudt, men hvis spørgeskemaet ender med at fylde 100 skærmbilleder, kan det blive en lang fornøjelse at besvare.
Omvendt skal du også passe på, at der ikke er for mange spørgsmål pr. skærmbillede. Hvis det er nødvendigt at scrolle ned for at besvare alle spørgsmålene på en side, er det bedre at bryde spørgsmålene ned i mindre enheder. Eller overveje, om du måske skal slette nogle af spørgsmålene.
En logisk "rød tråd" i spørgeskemaet
Når spørgeskemaets temaer er identificeret, (spørgeskemaet kunne fx omhandle social kapital) gælder det om at finde en logisk rækkefølge i temaerne. Ofte vil du have spørgsmål om baggrundsoplysninger (køn, alder etc.) enten i begyndelsen eller i slutningen af spørgeskemaet, men sjældent i midten.
Det er også en god idé at starte "blødt ud", så respondenten ikke begynder med de mest følsomme spørgsmål. Har du flere temaer, der minder om hinanden (fx "Samarbejde med kollegaer", "Samarbejde med ledelsen" etc.), bør de som regel stå i nærheden af hinanden.
defgo har mange forskellige spørgeskemaskabeloner, tilpasset din arbejdssituation og arbejdsplads. defgo har sammen med Arbejdsmiljørådet udarbejdet et spørgeskema om bl.a. social kapital.
12 Spørgsmål som tilsammen afdækker den sociale kapital.
Social kapital tager udgangspunkt i at være sammenbindende, brobyggende og forbindende på tværs af en organisation. Den sociale kapital kan undersøges, og resultatet af undersøgelserne kan være med til at vise, om arbejdspladsen er i stand til at samarbejde om den kerneopgave, arbejdspladsen er sat i verden for at løse.
Start spørgeskemaet for social kapital
Et pænt og let læseligt layout
Du bør altid teste spørgeskemaet i dets endelige format, så du sikrer dig, at det er pænt og funktionelt.
Vælg en skrifttype, der er let at læse, sørg for at overskrifter er tydeligt markeret, og indsæt evt. et logo.
Til sidst laves en pilottest, hvor spørgeskemaet bliver testet. Det er altid en god idé at få hjælp til denne del. Find derfor en person, som er en del spørgeskemaets målgruppe, da testen dermed bliver mere realistisk.
