Gode råd om spørgeskemaundersøgelser
Spørgeskema

De gode svarkategorier

I spørgeskemaer benyttes ofte lukkede spørgsmål. Det vil sige, at respondenten har en begrænset mængde af svarmuligheder at vælge imellem. Det er derfor vigtigt, at svarkategorierne er lavet ordentligt og er velformulerede. Er de ikke det, så har respondenten ikke mulighed for at afgive en fornuftig besvarelse af spørgeskemaundersøgelsen.

Et eksempel kan være spørgsmålet "Hvor bor du?"

Hvis svarmulighederne er "Sjælland", "Jylland" og "Udlandet", vil alle respondenter bosat i andre dele af Danmark end lige netop Sjælland og Jylland mangle et sted at sætte deres kryds. Det kan føre til irritation hos respondenterne og at de lukker spørgeskemaet ned, eller afgiver forkerte svar. Begge dele forringer kvaliteten af de data, som du indsamler.

Når du udarbejder dine svarkategorier i dit spørgeskema, bør du være opmærksom på følgende:

  1. Svarkategorierne skal være fuldt dækkende
  2. Svarkategorierne må ikke være overlappende
  3. Overvej, om det skal være muligt at vælge mere end ét svar
  4. Overvej, om der skal være ”ekstra” svarkategorier med såsom "Ved ikke", "Ikke relevant", "Ingen af ovenstående" eller "Ønsker ikke at svare"
  5. En evt. svarskala skal have en passende længde
  6. Overvej, om der skal være en åben svarkategori, hvor respondenten har mulighed for selv at skrive sit svar, hvis respondenten ikke mener at passe ind i de foruddefinerede kategorier.

Svarkategorierne skal være fuldt dækkende

Respondenten skal altid kunne finde et passende sted at sætte sit kryds. Det betyder, at de foruddefinerede svarkategorier skal dække alle mulige svar. Dette kan være svært eller let at sikre, alt afhængig af det spørgsmål, som du stiller.

I en politisk meningsmåling hvor du fx spørger "Hvilket parti vil du stemme på til næste folketingsvalg?", kan du være nogenlunde sikker på at have alle mulige svar dækket, hvis du nævner alle danske partier og tilføjer svarmulighederne "Blankt" og "Vil ikke stemme".

Andre spørgsmål kan være sværere at afdække. Et eksempel kunne være dette i forbindelse med en APV: "Hvad er det bedste ved din arbejdsplads?". Spørgsmålet indeholder et væld af svarmuligheder, som kan være svært at dække med en række foruddefinerede svarmuligheder. Her kan det være en fordel at tilføje svarmuligheden "Ingen af ovenstående", eller "Andet".

Svarkategorierne må ikke være overlappende

Svarkategorierne bør formuleres sådan, at de ikke lapper ind over hinanden.

Hvis du i et spørgeskema spørger "Hvor gammelt er dit ældste barn?", og tilbyder svarmulighederne "0-9 år", "9-18 år" og "Over 18 år", så vil dem med børn på hhv. 9 og 18 år skulle sætte to krydser for at svare på spørgsmålet. Dette bliver især et problem, hvis spørgsmålet kun kan besvares med ét kryds.

Læs mere om hvorfor det er vigtigt at din svarskala er korrekt sat op.

Mulighed for mere end ét svar

Nogle spørgsmål kræver kun ét svar. Andre spørgsmål kræver mange svar. Indenfor trivselsmåling er der fx spørgsmålet "Hvad er det bedste ved din arbejdsplads?". Dette spørgsmål lægger op til, at respondenten kun afgiver ét svar.

Spørgsmålet "Hvilke faktorer har en positiv indflydelse på din trivsel på arbejdet?" lægger derimod op til, at respondenten kan afgive flere svar. Du kan hurtigt komme til at ødelægge et rigtig godt spørgsmål, hvis ikke du har indstillet det korrekt i forhold til antal svar. Derfor er det vigtigt, at du overvejer, om respondenten skal kunne afgive et eller flere svar på spørgsmålet.

Oftest er det også en god idé at lave en pilottest for at teste disse svarkategorier. På den måde undgås sjuskefejl og overlap, som kan være svære selv at få øje på. Læs mere om Pilottest.

Ekstra svarkategorier

Det kan være en fordel at have svarkategorierne: “Ved ikke”, “Ikke relevant”, “Ingen af ovenstående” eller “Ønsker ikke at svare”. Disse svarkategorier giver respondenten et sted at sætte sit kryds, hvis respondenten af en eller anden grund ikke mener at passe ind i de andre svarkategorier.

Det kan være en god idé, hvis nogle spørgsmål ikke er relevante for alle respondenter, hvis der er spørgsmål som respondenterne ikke har nogen holdning til, eller hvis der er spørgsmål der er så personlige, at der kan være nogen som ikke ønsker at svare.

Svarkategorierne tilbyder et alternativ til respondenter, som måske ellers ville blive irriterede over ikke at passe ind, eller som ville have sat deres kryds i en tilfældig svarmulighed.

Bagsiden ved at indføre disse svarkategorier kan til gengæld være, at nogle respondenter synes, at det er lettere at sætte kryds ved "Ved ikke" end at tænke over et mere præcist svar.

Åbne svarkategorier

Hvis du gerne vil give respondenterne mulighed for at svare noget andet end de foruddefinerede svar, kan du tilføje en åben svarkategori til dit spørgsmål. Det giver respondenterne mulighed for at angive svar som du ikke selv på forhånd havde forestillet dig. Samtidig kan du med denne svarkategori lave en fritekstanalyse. Fritekstsvar kræver nemlig rubricering af svarene, så de bliver defineret i kategorier, som kan præsenteres. Læs mere om Fritekstanalyse

Du skal dog kun tilføje denne mulighed, hvis du er interesseret i de svar der skrives. Ellers er det bedre at lave en lukket svarmulighed der hedder "Andet" eller "Ingen af ovenstående", så respondenterne ikke bruger tid på at skrive svar, der aldrig bliver læst.