Det gode spørgeskema
Måske har du i længere tid taget tilløb til at invitere dine respondenter og mangler at konkretisere din undersøgelse?
Du har måske lavet en afgrænsning af dit emne, men er ikke helt sikker på at dine spørgsmål kan hjælpe dig på vej. For hvad er de gode spørgsmål, der giver dig de svar som besvarer din problemstilling bedst muligt?
Hvad enten du skriver opgaver i gymnasiet, på universitetet eller undersøger trivselsforhold på arbejdspladsen, så gælder de samme huskeregler. De vigtigste ting at huske på, når du formulerer dine spørgsmål er:
- Spørgsmålene skal afdække det, man ønsker at undersøge
- Spørgsmålene skal være tilpasset målgruppen
- Kun ét spørgsmål ad gangen
- Ingen ledende spørgsmål
- Ingen svære/uforståelige ord (fagudtryk, slang, tekniske betegnelser)
- Ingen dobbelt-negationer
- Ikke alt for lange spørgsmål
Det er værd at bemærke, at disse huskeregler er gældende for kvantitative interviews, og stemmer ikke overens med kvalitative interviewteknikker. Meget kort kan man sige at en kvalitativ undersøgelse kan måle eller veje noget, som er svært at tælle, fx følelser, og kræver en høj grad af fortolkning. Derimod vil en kvantitativ undersøgelse analysere data fra et større antal respondenter og fremvise resultater i statistik. Dermed bekræfter eller afkræfter du en teori eller problemformulering, hvor alle respondenter får mulighed for at svare på de samme spørgsmål under samme vilkår. En kvantitativ undersøgelse kræver altså den store grad af fortolkning, men en høj grad af generalisering.
Afgrænsning af spørgsmålene
Inden man går i gang med at lave sine spørgsmål til sin spørgeskemaundersøgelse, er det vigtigt at være helt skarp på, hvad det er man ønsker at undersøge.
Hvis man fx ønsker at undersøge den generelle tilfredshed med kantinen, må man definere, hvad det er for nogle parametre, der skal være med i undersøgelsen (er det fx kun maden man ønsker at spørge ind til, eller også betjeningen, prisen og rengøringen?). Med andre ord er det vigtigt i en trivselsundersøgelse, at du opstiller de relevante parametre for at sikre trivslen på en arbejdsplads. Hvis du ikke er skarp på dette punkt, vil resultaterne af undersøgelsen være tilsvarende uden fokus.
Det kan være en god idé at spørge bestemte grupper af respondenter for at skabe et større tilhørsforhold til de enkelte respondenter. I eksemplet med kantinen kunne man spørge glutenallergikere: ”Mener du at madudvalget for glutenallergikere er tilstrækkeligt?”.
En anden god idé er også at gøre det muligt for respondenterne selv at tilføje tekst i form af et fritekst felt, hvor man kan få tilbagemeldinger på respondenternes mening om spørgsmålet, og få forslag til forbedringer af fx madudvalget for glutenallergikere.
Valg af målgruppe
Når du har opstillet de relevante parametre, skal du gå videre til indramning af målgruppen for en undersøgelse.
Det kan være svært at formulere gode spørgsmål, hvis ikke du ved, hvem du formulerer dem til. For at få et realistisk billede af din målgruppe, må du stille dig selv nogle spørgsmål omhandlende målgruppen. Eksempler er listet nedenfor:
Er undersøgelsens respondenter vant til læse, eller skal jeg tage hensyn til læsevanskeligheder i sit valg af ord og sætningsopbygning?
Er der særligt følsomme områder hos målgruppen (fx politiske hensyn)?
Er målgruppen en blandet eller homogen størrelse?
Informationer om respondenterne i målgruppen er vigtige. Undersøgelsens resultater og den viden som skal hjælpe respondenterne i fremtiden, er nemlig afhængig af præcise og konkrete svar, som kan afhjælpe eventuelle misforståelser i kommunikationen mellem afsender og modtager.
Det giver fx ikke mening, hvis dine spørgsmål er rettet mod personer, der ikke spiser kød, mens målgruppen rent faktisk er kødspisere. Modtagerne bliver provokeret ved tanken om en kæmpe salatbuffet i kantinen, uden den sædvanlige lasagne.
Formulering af spørgsmål
Det er godt at holde afstand til respondenterne, da et spørgsmål nemt kan virke ledende, og virke som om du ønsker et specifikt svar fra din respondent.
Derfor må du være objektiv, sætte dig i respondents sted og være neutral i din formulering af et spørgsmål. Det kræver at du glemmer al viden om dine respondenters baggrund, og lader som om at I lige har mødt hinanden for første gang.
Hvis det virker som en uoverkommelig opgave, kan du altid bede en bekendt om at læse dine spørgsmål igennem for at tjekke, om du er kommet til at skrive nogle af dine egne holdninger ind i spørgsmålene.
En anden god idé er at kun at stille ét spørgsmål ad gangen, og ikke spørge om flere ting på én gang. Respondenterne kan ikke svare præcist på tvetydige spørgsmål, og lige så snart der står ”og” i dit spørgsmål bør alarmklokkerne ringe, og du bør overveje, om du er i gang med at spørge om flere ting på én gang. Derfor vil et spørgsmål som dette være dårligt formuleret: ”Er din leder god til at give og modtage feedback?”.
Spørgsmålene bør være adskilt fra hinanden for at imødegå gentagelser og unødig irritation hos respondenten. Formulér derfor ikke spørgsmål, der minder om hinanden.
I forsøget på at være så objektiv som muligt bør man undgå at bruge fagudtryk, slang og tekniske betegnelser, som kan være svære at forstå for nogen. Dog er der visse undtagelser, hvis det passer præcist til målgruppen.
Den tekniske del af kommunikationen er mindst lige så vigtig som resten af spørgeskemaopbygningen. Hvis respondenterne ikke forstår spørgsmålene korrekt, kan deres svar i værste fald være ubrugelige. Et eksempel på forkert kommunikation er for lange spørgsmål.
Hvis der bruges for mange ord til at forklare et spørgsmål, kan respondenten begynde at tvivle på, hvad der egentlig bliver spurgt om. Lad dermed respondenten svare så enkelt så muligt på spørgsmålene, samtidig med at der skal sikres at svarmulighederne er brede og at respondenten har mulighed for at svare forskelligt på spørgsmålene.
Situationen svarer til en normal interviewsamtale, hvor afsenderen af sit spørgsmål når at indkredse og afgrænse spørgsmålet i sådan en grad, at svaret næsten er givet af sig selv.
Hvis der er ord i spørgsmålet, som er nødvendige at definere, kan definitionen af ordet skrives afskåret fra spørgsmålet. Derudover kan skærmbilleder med rene forklaringstekster også bruges, så forklaringen ikke forstyrrer læsningen af spørgsmålet. Du kan også arbejde med at have skærmbilleder med rene forklaringstekster, hvis der er noget, som respondenten er nødt til at vide i forbindelse med undersøgelsen. Så forstyrrer forklaringerne ikke læsningen af dine spørgsmål.
Til sidst kan du med fordel gennemgå alle spørgsmål for dobbelt-negationer. Fx formuleringer som ”Jeg føler aldrig, at jeg ikke bliver mobbet” er tvetydige og uklare og ikke optimale, når du laver dine spørgsmål.
